Selvevaluering af socialt iværksætteri

Finansiering fra en investor til en organisation, som overdrager ejerskabsrettighederne til investoren. Disse rettigheder giver investoren mulighed for at få del i overskuddet fra organisationen, som regel i form af aktieudbytte. Aktieinvestorer er forskellige, f.eks. organisationens stiftere, venner, familie, institutioner og angel-investorer. Venturefilantropi-midler kan udgøre en kilde til aktiefinansiering for sociale virksomheder. Nyere, og stadig forsøgsmæssige, former for ejerskab (f.eks. community interest company i Storbritannien) tillader aktiekøb, men der er et loft på det økonomiske afkast.

En juridisk form, der i store træk kan karakteriseres ved følgende egenskaber: En form for aktieselskab, der normalt anvendes af for profit-organisationer – normalt etableret med kommercielle formål mhp. at fordele overskuddet mellem aktionærerne – som typisk ejes af aktionærerne, og som typisk fordeler overskuddet blandt investorerne ud fra deres aktiebeholdninger.

Et finansielt instrument, der sigter mod at reflektere nogle af egenskaberne ved aktier (præference eller ordinære aktier). Det er dog hverken gæld eller aktier, og det er normalt struktureret som en investering, hvorved tilbagebetaling er knyttet til investeringsmodtagerens økonomiske resultater (f.eks. kan tilbagebetaling beregnes som en procentdel af investeringsmodtagerens fremtidige indtægtsstrøm).

Disse virksomheder kaldes også WISE (Work Integration Social Enterprises) og er sociale virksomheder, hvis primære mål er arbejdsmæssig integration af personer, der har meget svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Integrering kan ske i selve WISE-virksomheden eller i almindelige virksomheder. Integrationen opnås gennem produktive aktiviteter og skræddersyet opfølgning eller via undervisning for at kvalificere medarbejderne. WISE-virksomheder er aktive i adskillige sektorer.

En situation, hvor en iværksætter starter og får et erhvervsprojekt til at vokse kun ved brug af sine egne penge og virksomhedens omsætning.

Collective Impact-initiativer er langsigtede forpligtelser, hvor en gruppe betydningsfulde aktører fra forskellige sektorer arbejder sammen ud fra en fælles dagsorden for at løse et specifikt socialt problem. Deres handlinger understøttes af et delt målesystem, indbyrdes styrkende aktiviteter samt løbende kommunikation og er bemandet af en uafhængig kerneorganisation.

Enheder, der fungerer som sociale virksomheder i praksis, men som ikke er nemme eller mulige at skelne fra andre virksomheder.

En investering, der foretages af en individuel investor, som køber og sælger værdipapirer til egen fordel, og ikke til fordel for en anden virksomhed eller organisation.

Låntyper, der betales tilbage til investorerne sidst, men før aktier. Investorerne har en underordnet status i forhold til den almindelige gæld eller foranstående gæld. Dermed rangerer disse investorer efter indehaverne af foranstående gæld i en eventuel tilbagebetaling. Eftersom efterstillet gæld indebærer en højere risiko, er kursen eller afkastet ofte højere.

F.eks. når sociale virksomheder modtager kapital eller penge, eller mere generelt finansiering til forretningsmæssige formål, og leveres normalt af de relevante finansaktører.

De penge, der er investeret i en virksomhed, og som kræves tilbagebetalt først. Repræsenteres normalt af sikkerhed i form af en første udbetaling på selskabets aktiver. Ved enhver tilbagebetaling eller afvikling, har långiverne – startende med seniorgælden – prioritet over aktieinvestorerne.

Tildeling af økonomiske ressourcer til indvirkningsorienterede aftaler, der kombinerer forskellige typer af finansieringsinstrumenter og investorer.

En form for investering, der sigter mod at skabe social indvirkning og økonomisk afkast. Det er også kendt som 3D-investering, fordi der i investeringsbeslutningen ikke kun tages højde for risiko og afkast, men også for den sociale og miljømæssige indvirkning. Impact-investering adskiller sig fra ansvarlig investering eller ESG-investering, fordi man søger muligheder for at skabe en positiv social, miljømæssig eller kulturel indvirkning.

Dette arbejde hjælper virksomheder med at gøre sig parate til at påtage sig gæld, aktier eller andre typer investering. For dem, der ikke opnår investering, kan arbejdet med at blive investeringsparate alligevel have hjulpet dem med at få en bedre indsigt i pengeanliggender og blive dygtigere til at udarbejde forretnings- og finansmodeller. Investeringsparathed kan opnås af ved hjælp fra støtteorganisationer eller investorer.

Den grundlæggende juridiske struktur, som en virksomhed har, og som medlemsstaternes lovgivning, bestemmelser og beskatningsform retter sig efter. Eksempler omfatter de juridiske former for enkeltmandsvirksomhed, partnerskab, stiftelser, sammenslutninger og kooperativer og former for aktieselskaber, som findes i de fleste medlemsstater, underlagt lokale variationer. Typisk vil forfatningsret, vedtægter og retspraksis behandle hver juridisk form som individuelle typer eller juridiske strukturer.

Juridisk status beror på en række juridiske former og afhænger typisk af skat – f.eks. (a) skattefordele på donationer og indkomstskat, som er tilgængelige for visse former for stiftelser, sammenslutninger og ikke-udbyttegivende virksomheder og (b) skattestatussen som integrationsvirksomhed, der findes i visse lande. Der findes også eksempler på juridiske statusser i nogle lande, der knytter sig til juridiske former, og som opfylder en lokal fortolkning af "sociale virksomheder" eller "social økonomi".

Henviser til alle former for formue, der ejes af en iværksætter eller et erhvervsprojekt, herunder kontanter og aktiver. Andre former for kapital kan omfatte (men er ikke begrænset til) ejendom, udstyr, menneskelige ressourcer og intellektuel ejendom.

Lån uden sikkerhed eller efterstillede lån med mulighed (enten til debitoren eller långiveren) for at konvertere til aktier i virksomheden. Denne mulighed for at konvertere kan udnyttes af en finansudbyder eller en venturefilantropi-organisation, når det økonomiske afkast uventet stiger, hvilket giver mulighed for at generere yderligere afkast på investeringen ved at eje aktier i virksomheden med et opadgående potentiale snarere end et lån med begrænset økonomisk gevinst. Alternativt kan dette instrument anvendes i situationer, hvor udsigten til tilbagebetaling af lånet muligvis forringes i forhold til de tidligere forventninger, og dermed give det sociale iværksætterforetagende mulighed for at frigøre sig fra et ansvar og konvertere det til en form for finansiering, som ikke kan kræves tilbage.

En juridisk form, der i store træk kan karakteriseres ved følgende egenskaber: Kooperativet er fællesejet og demokratisk kontrolleret af de personer, der arbejder i det, handler gennem det eller benytter dets produkter eller tjenesteydelser. Et kooperativ kan forfølge stort set enhver mission, så længe der eksisterer et fælles økonomisk, socialt eller kulturelt behov eller interesse, der er fælles for medlemmerne af kooperativet – kan fordele overskuddet blandt sine medlemmer.

Lån kan have sikkerhed i aktivet, der skal finansieres, eller i alle virksomhedens aktiver. Eller lånet kan være uden sikkerhed, hvilket betyder, at hvis initiativet, der finansieres, ikke genererer tilstrækkelige indtægter, og der ikke er nok fra andre kilder, mister investoren alle eller nogle af sine penge.

Lånefinansiering er lånte penge brugt til at finansiere en virksomhed, enten en traditionel virksomhed eller en social virksomhed. Normalt inddeles lån i kategorier: kortsigtede lån til finansiering af daglig drift og langsigtede lån til finansiering af virksomhedens aktiver. Kortsigtede lån skal normalt tilbagebetales inden for et år. Langsigtede lån tilbagebetales over en længere periode.

Forpligtelse fra en tredjepart til at dække en del af tabet i tilfælde af misligholdt lån. Lånegarantien kan stilles af staten og/eller af en sammenslutning af private virksomheder. De bakkes op af en fond, der agerer som sikkerhedsstillelse.

Et instrument, der danner bro over hullet mellem gæld og aktier/tilskud gennem en form for indtægtsdeltagelse. Det omfatter ydelse af et lån med høj risiko, hvor tilbagebetaling afhænger af den sociale virksomheds økonomiske succes.

En form for samarbejde mellem offentlige myndigheder og den private sektor, som sigter mod at modernisere tilvejebringelsen af strategiske offentlige tjenester.

Når staten eller statsejede virksomheder indkøber varer, tjenesteydelser og arbejder. Offentligt indkøb står for en væsentlig del af skatteydernes penge, og staten forventes at gennemføre indkøbet på en effektiv måde og med høje etiske standarder for at sikre, at der leveres tjenesteydelser af høj kvalitet og værne om offentlig interesse.

Afslutningen af forholdet mellem investoren og virksomheden. Detaljerne omkring ophør aftales normalt, inden investeringen gennemføres. I tilfælde af en velgørenhedsorganisation vil den finansierende part ideelt set blive erstattet af en blanding af andre finansierende parter. Tidsfristen for ophør kan aftales fra begyndelsen. Hvis der er tale om en social virksomhed, kan ophør af forholdet f.eks. kræve tilbagebetaling af et lån, og tidsfristerne vil afhænge af virksomhedens kommercielle succes. Ophør kan være resultat af et salg af virksomheden til en anden social virksomhed eller, mere almindeligt, til en kommerciel virksomhed.

En "ordregivende myndighed" kan være staten eller regionale eller lokale myndigheder eller organer underlagt offentlige love. Det kan også være sammenslutninger, der er dannet af en eller flere af disse myndigheder, der er underlagt offentlig lovgivning.

EU-medlemsstater kan reservere retten til at deltage i procedurer for offentligt indkøb til at omfatte en bestemt gruppe af aktører eller specifik type tjenesteydelser

En form for finansiering, hvor investoren tager interesse i et produkt eller en tjeneste og skal udbetales en procentdel af overskuddet af sin investering.

En juridisk form, der i store træk kan karakteriseres ved følgende egenskaber: En gruppe personer eller enheder, der er organiseret på grundlag af en skriftlig aftale om at arbejde for en fælles mission. En sammenslutning kan dannes med henblik på at fremme forskellige sociale missioner, og overskuddet anvendes til de formål, der er defineret i det regulerende dokument, og fordeles normalt ikke blandt medlemmerne eller på anden vis.

Penge, der bruges til den første investering i en startup-virksomhed, et projekt, et bevis på koncept eller indledende produktudvikling.

En "social virksomhed" er en aktør i den sociale økonomi. Den sociale virksomheds primære mål er at opnå social indvirkning snarere end at skabe profit til sine ejere eller aktionærer. Den fungerer ved at levere varer og tjenesteydelser til markedet på en driftig og innovativ måde og bruger hovedsageligt sit overskud til at opnå sociale målsætninger. Den sociale virksomhed forvaltes på en åben og ansvarlig måde og involverer navnlig medarbejdere, forbrugere og interessenter, som er berørt af dens kommercielle aktiviteter.

Procedurer for offentligt indkøb kan henvise til de sociale og arbejdsmæssige standarder, som entreprenører skal opfylde for at kunne give tilbud på offentlige kontrakter. I den forbindelse kan ordregivende myndigheder benytte sociale klausuler.

Ordregivende myndigheder kan – for at opnå bæredygtig udvikling eller sociale og miljømæssige mål – tage højde for sociale betragtninger i indkøbsprocedurer. Sociale betragtninger kan inkluderes i tekniske specifikationer, kriterier for valg, kriterier for tildeling og i opfyldelse af kontrakter. Sociale betragtninger kan kombineres med grønne overvejelser i en integreret tilgang til bæredygtighed i offentligt indkøb.

En juridisk form, der i store træk kan karakteriseres ved følgende egenskaber: Stiftet af en eller flere "stiftere"; tildeler aktiver med henblik på at fremme en social mission; kan stiftes med henblik på at fremme forskellige sociale missioner (f.eks. filantropiske, kunstneriske, kulturelle eller religiøse missioner); aktiver og overskud må kun anvendes til de sociale missioner, der er anført i det regulerende dokument og kan ikke fordeles.

En form for langsigtet kapital. Investoren er villig til at foretage en finansiel investering i en virksomhed uden nogen forventninger om økonomisk afkast på kort sigt. Investoren udskyder alle økonomiske afkast, som regel indtil de aftalte mål nås – f.eks. et aftalt omsætningsniveau. I mellemtiden fokuserer investoren på den sociale indvirkning, som virksomheden opnår. Tilbagebetalingen kan kræves, eller indskudt kapital kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke opfylder sine mål for social indvirkning.

Lån, som skal betales tilbage, hvis projektet når bestemte milepæle, der er fastsat på forhånd. Hvis milepælene ikke nås, bliver tilskuddet, der i realiteten skulle tilbagebetales, til et regulært tilskud. Denne metode kan anvendes, hvis projektets succes gør det muligt for de sociale virksomheder at tilbagebetale lånet til social impact-investoren. 

Penge, ejendom, tjenesteydelser eller andet af værdi – der ikke returneres – og som gives til en organisation, uden at giveren får nogen form for ejerskab. Nogle investorer bruger af og til "returnerbare tilskud". Dette kan omfatte returnering af hele eller en del af tilskuddet, betinget af en aftalt hændelse. Der kan f.eks. gives et tilskud for at muliggøre fundraising, men hvis fundraisingen er vellykket eller overstiger det aftalte beløb, tilbagebetales en del af tilskuddet muligvis.

Et bevidst ønske om at give en gave i modsætning til at give en gave ved en fejl eller under pres.

Arbejder for at opbygge stærkere sociale organisationer ved at give disse både økonomisk og ikke-økonomisk støtte med henblik på at øge deres sociale indvirkning. De organisationer, der støttes, kan være velgørende organisationer, sociale virksomheder eller socialt drevne kommercielle virksomheder, og deres præcise organisationsform er underlagt landespecifikke juridiske og kulturelle standarder.